Det siger andre

At blive coachet af en coach, der selv er sensitiv, har betydet, at jeg følte mig forstået, og at tempoet under vores samtaler var helt rigtigt for mig.

Coaching-forløbet har været super godt! Det fik sat nogle gode ting i gang, som jeg længe havde gået og tænkt på – men som jeg ikke fik gjort noget ved. Under hele forløbet har jeg lært en masse om mig selv og min særligt sensitive side.

Specielt den indledende mindfulness øvelse var guld værd i forhold til, at jeg kunne smide arbejdsdagen bag mig og holde fokus på vores samtale, og de emner, jeg gerne ville vende med dig.

Du har en meget behagelig fremtoning, er god til at lytte og stille spørgsmål, og fik mig til at reflektere over nogle ting, jeg ellers ikke ville have gjort.

Det fungerede også rigtig godt for mig, at jeg kunne sende en opfølgning til dig, inden vi mødtes, og at vi kunne tage udgangspunkt i den.

Det der helt specifikt fik det til at rykke for mig var det, at jeg fik sat handling på mine ord – og at vi så til den efterfølgende samtale kunne samle op på resultatet.

Anonym
Cand. mag.

Jeg føler mig meget taknemmelig for det samtaleforløb jeg har haft med Natalina.

Da jeg startede hos Natalina var rigtig dårlig af stress. Meget forvirret, anspændt og led af konstant kraftig hovedpine. Jeg sov dårligt og tankerne kørte rundt. Kunne ikke finde ro og græd meget

I dag er jeg i en meget bedre balance. Hovedpinen er væk og jeg sover godt. Hvis jeg bliver urolig, kan jeg hurtigt finde roen i kroppen igen.

Kombinationen af Natalinas måde at rumme og lytte på og samtidigt hendes gode udfordrende opgaver på tilpasse tidspunkter har været rigtig hjælpsom for mig. Jeg har også kunne spejle mig rent kropsligt i Natalinas egen ro og det har jeg haft brug for.

Tak til dig Natalina for nærværende samtaler.

Hanne
Ledelsesrådgiver

Natalina har været en vigtig del i at få mig videre på sporet igen.

Tak for dit super gode mindfulness kursus.

Selvom det nu er over et år siden jeg var på dit kursus, så tænker jeg tit på dig og de teknikker og nye tankesæt jeg lærte på kurset. Når jeg går tur, så husker jeg at trække vejret helt ned i maven, koncentrere mig om ét enkelt blad, fokusere på at gå med opmærksomhed…og får dermed tømt hovedet.

Jeg er meget glad for dine lydfilerne med meditationer – de er rigtig gode, også fordi man næsten kan fornemme dig selv i rummet, når man lukker øjnene og lytter til din stemme. Det er meget bedre end at lytte til en ukendt stemme fra YouTubeJ

Tak fordi du har været en del i at få mig videre på sporet igen.

Og tak for dit dejlige væsen og din rolige måde at være på.
Jane
Sygeplejerske

En rejse fra stress og utilstrækkelighed til indre styrke og tro på fremtiden.

Da jeg henvendte mig til Natalina, havde jeg været sygemeldt med stress i flere måneder og havde stadig ikke fået det bedre.

Jeg følte mig utilstrækkelig både i forhold til mit job, havde skyldfølelse overfor min familie og sov ikke om natten pga bekymrede tanker.

Efter tre måneder med din coaching, virkningsfulde stresshåndteringsværktøjer og omsorgsfulde støtte er jeg i dag et meget bedre sted med mig selv med mere indre styrke og tro på fremtiden.

Kæmpestort tak, Natalina!
Camilla
Jurist

Natalina formåede på en meget nærværende måde at give mig det tilpasse skub, som jeg ind imellem havde brug for for at komme videre i processen.

Jeg har gennem et stresscoachingforløb hos Natalina oplevet Natalinas eminente faglige og personlige kompetencer.

I starten af forløbet fik Natalina hurtigt skabt den tillid, der var vigtig, for at vi sammen kunne udforske de sider af mine tanker, følelser og adfærd, der var nødvendig at justere på, for at jeg kunne komme til at trives bedre.

Fagligt følte jeg mig i trygge hænder. Jeg fik med det samme en oplevelse af, at Natalina havde den nødvendige faglige ekspertise, der skulle til for at kunne hjælpe mig i min daværende situation med stressrelaterede symptomer til et liv med meget mere balance, sjov og glæde.

Gennem forløbet fik jeg mange gode værktøjer og litteraturhenvisninger, som Natalina med sikker hånd guidede mig til at benytte. Det har været en øjneåbner og har givet mig en langt større indsigt i, hvad en stresstilstand er, og hvilke muligheder der er, for at bryde det uhensigtsmæssige mønster man kan få opbygget.

Natalina formåede på en meget nærværende måde at give mig det tilpasse skub, som jeg ind imellem havde brug for for at komme videre i processen. Hun havde en utrolig evne til at ramme plet med et spørgsmål eller let pres, så jeg fik gennemført øvelser, som jeg ellers ubevidst/bevidst forsøgte at vige udenom.

Forløbet hos Natalina har, ud over at jeg er fri for stressrelaterede symptomer, betydet, at jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg skal være opmærksom på for ikke igen at komme i en lignende tilstand.

1000 tak for hjælpen.
Annette
Selvstændig erhvervsdrivende

Flere udtalelser fra tidligere deltagere:

Hvordan har det været at deltage i Mindfulness kurset?

”Det har været en rigtig godt oplevelse at deltage i kurset. Jeg har tidligere været på mindfulness 8 ugers kursus, været på meditationsretreat og har arbejdet med self-compassion meditationer på egen hånd.

Men det har været en helt anden oplevelse af deltage i dette forløb med fokus på medfølelse. Jeg har fået en ny dimension oven på min meditation.”

”Tak for et kursus, der rykker! I er så gode sammen og I er så gode til at skabe et trygt, nærværende rum, med plads til alle os. Der er mening, god struktur og veloplagthed i jeres undervisning. Jeg er så glad for at være med.”

”Det har været trygt at være med på kurset og har givet ro”.

”Det har været så skønt og godt for mig at være her og fordybe mig”

”Jeg har både følt mig velkommen i et fællesskab og haft muligheden for at være med mig selv. Jeg har følt mig tryg.”

”Det har været udviklende og givet mange selvindsigter”

Om undervisningen, materialet, de guidede meditationer

”MSC meditationerne har været fantastiske – jeg er kommet meget dybt ned.”

”God grundig, velforberedt, spontan, humorfyldt, plads til det svære, brugbart værdifuldt materiale og meditationer.”

”Det har været fuldkommen fantastisk. I har begge nogle dejlige stemmer på meditationerne og jeg mærker at I mener det”

”Meget brugbart med forskellige temaer hver gang. Fedt med variationen i øvelserne. Der er noget for alle.”

Hvordan har du det sammenlignet med da du startede på kurset?

”Jeg har fået endnu mere ro og tænker at jeg kommer godt videre, hvis jeg arbejder videre ad den vej jeg står på nu.”

”Jeg er helt klart blevet mere rolig og tager tingene mindre personligt. Jeg passer bedre på mig selv.”

”Jeg har det meget bedre. Mere nærvær, mere ro. Bliver dagligt overrasket over mine nye reaktionsmønstre…”

”Jeg hviler mere i mig selv. Har mere ro”

”Jeg har været på en god rejse, der ikke er slut…”

Det bedste ved kurset…

”At være en del af et forløb og opleve den stemning der opstår når man arbejder med self-compassion.”

”Det bedste ved kurset har været undervisernes forståelse, kærlighed og venlighed” J

”Retreat-dagen – stilheden, fordybelsen”

”Det hele (og jeg mener det)!

KontaktKontaktKontaktKontaktKontaktKontaktKontaktKontaktKontaktKontakt

Kontakt Mig

Kontak tKo ntak tKo ntakt KontaktK ont aktKo ntaktKon taktKon taktKonta ktKontakt

Roskilde

Allehelgensgade 11A, th. 4000 Roskilde.

Kontak tKon taktKon ta ktKonta ktKont aktKontak tKon taktKontaktK ontaktKontakt

Kontakt