Psykoterapi og mindfulness til særligt sensitive unge og voksne

Jeg har specialiseret mig i særlig sensitivitet og har siden 2010 hjulpet mange mennesker med de udfordringer, der kan være forbundet med dette personlighedstræk.

Når man er særligt sensitiv, er man mere følsom over for stimuli end andre mennesker. Det gælder både oplevelser i den ydre verden og det indre liv. Og man bliver hurtigt overstimuleret.

Når du er overstimuleret, kan det føles som uro, stress, angst, udmattelse, frustration og en følelse af ikke at være god nok og ikke have kontrol over sig selv og sit liv. Det er derfor afgørende, at du kender dig selv og din sensitivitet, så du kan støtte dig selv bl.a. ved at sætte grænser.

Hvis du hører til blandt de mange sensitive mennesker, er du altid velkommen til at kontakte mig på +45 22 92 18 52. Husk, jeg giver altid en gratis forsamtale, så du kan fornemme, om du oplever den rette kemi imellem os.

Særligt sensitive – et personlighedstræk

Det er vigtigt at sige, at der er tale om et personlighedstræk, som findes hos ca. 15-20 % af befolkningen. Og ikke en diagnose.

Alle mennesker er sensitive. Vi er det bare i forskellig grad og på forskellige områder. Når du er særligt sensitiv, påvirkes du i højere grad end andre af for eksempel lys, lugte, lyde, smerte, tidspres, uro, forandringer og andre menneskers stemninger.

Når du er særligt sensitiv, så bearbejder dit nervesystem alle stimuli dybere end gennemsnittet, og du bliver hurtigere overstimuleret og overvældet og kommer derved lettere ud af balance.

Måske kender du til at:

  • Du let bliver overstimuleret/stresset af dagligdagens mange indtryk og krav?
  • Du kan blive overvældet af stemninger i omgivelserne og fornemmelsen af, hvordan andre mennesker har det og hvad de har behov for?
  • Du bliver forstyrret af høje lyde og andre stærke sanseindtryk og uorden i dine omgivelser?
  • Du kan føle dig drænet for energi i sociale sammenhænge?
  • Du har brug for tid for dig selv til at lade batterierne op?

Disse sensitive sider kan være udfordrende i hverdagen. Til gengæld er særligt sensitive mennesker ofte beriget med styrker som f.eks. stor indfølingsevne over for andre, kreative/kunstneriske evner og en veludviklet intuition.

Man kan ikke fjerne sensitiviteten, for den er biologisk betinget og indlejret i nervesystemet, men man kan lære at leve bedst muligt med den. Og ofte kan du bedre leve den, når du får en bedre forståelse af dig selv og sensitiviteten og

Terapi kan være en god ide for dig, der:

  • for nyligt har opdaget – eller måske altid har vidst – at du er særligt sensitiv
  • længes efter at leve et liv med mere energi, glæde og balance i hverdagen
  • stadig kan blive frustreret over at føle dig mere ”tyndhudet” end andre og
  • lettere bliver overvældet eller drænet for energi
  • ofte kritiserer dig selv for at være forkert, og ikke som du burde være
  • ønsker at se din sensitivitet som en styrke og en fordel fremfor en begrænsning
  • er klar til at tage vare på din sensitivitet, så du får mere energi og overskud
  • inderst inde ved at du har masser at byde på – som f.eks. stor iderigdom, sans for kreative vinkler, nye perspektiver, god til mennesker, holistisk og humanistisk syn på livet, omhu og arbejdsomhed, empatisk sans og en veludviklet intuition – og ønsker at disse sider kommer frem i lyset og får lov til at blomstre

Som psykoterapeut kan jeg støtte dig i at:

  • At håndtere og forebygge overstimulering – bl.a. ved at sætte sunde grænser og sige til og fra – både til andre og dig selv
  • At acceptere og rumme din sensitivitet som en del af dig
  • At blive mere bevidst om de styrker og ressourcer som sensitiviteten giver dig og støtte til at få dem sat mere i spil
  • At lære mindfulness/meditations- /afspændingsteknikker til at skabe ro i sind og krop
  • At lære din sensitivitet at kende – få en større selvindsigt og forståelse for din sensitivitet

KontaktKonta ktKontaktK ontaktKo ntaktKontakt KontaktKont aktKontaktKontakt

Kontakt Mig

Kontak tKo ntak tKo ntakt KontaktK ont aktKo ntaktKon taktKon taktKonta ktKontakt

Roskilde

Allehelgensgade 11A, th. 4000 Roskilde.

Kontak tKon taktKon ta ktKonta ktKont aktKontak tKon taktKontaktK ontaktKontakt

Kontakt